Handelsebetingelser

Talentbird IVS Saltværksvej 2E 2770 Kastrup CVR 31861772

Aftalens indgåelse

Når du køber et abonnement på Talentbird (også kaldet ”tjenesten”), indgår du aftale med Talentbird IVS. Når du har foretaget et køb, modtager du en kvittering som dokumentation for aftalen på e-mail.

Forudsætninger for tilgang til Talentbird

For at kunne bruge Talentbird skal du have en velfungerende internetadgang og en e-mail adresse, og du skal have adgang til en tablet eller en smartphone med enten iOS eller Android styresystem. Du skal samtidig have adgang til et dankort eller et kreditkort til betaling af dit abonnement. Du har selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit dankort eller dit kreditkort bliver spærret eller udløber. Det kan du gøre på din profilside på Talentbird.dk. Manglende opdatering af dine kort-oplysninger vil medføre, at dit abonnement ophører. Udgifter til internettilgang skal du selv dække, og du bør derfor gøre dig bekendt med, hvilke data-trafikpriser, som er gældende for dig.

Sådan fungerer dit abonnement

Såfremt ikke andet er angivet i forbindelse med oprettelsen af dit abonnement, så er abonnementet på Talentbird fortløbende og fornyes automatisk hver måned. I forbindelse med oprettelsen af abonnementet accepterer du således, at Talentbird automatisk kan trække penge på dit dankort eller kreditkort, hver gang abonnement fornyes. Dette gælder også ved gratis prøveperiode, hvor dit abonnement automatisk vil blive fornyet med et betalt abonnement efter den gratis prøveperiode. Du kan til enhver tid vælge at opsige dit abonnement til udløb af den periode, som du har betalt for. Du kan også vælge at opsige dit abonnement inden udløb af en gratis prøveperiode.

Kampagnetilbud

Hvis du ikke tidligere har haft et abonnement på Talentbird kan du, hvis det tilbydes, benytte dig af et kampagnetilbud, eksempelvis en gratis prøveperiode. Hvis du tidligere har abonneret på Talentbird, kan du ikke benytte dig af et kampagnetilbud før tidligst seks måneder efter, at dit seneste abonnement er ophørt. Omgåelse af dette kan medføre krav om betaling og/eller lukning af abonnementet.

Brug af Talentbird

Brug af Talentbird må kun ske til privat brug. Brug af tjenesten i kommercielle og offentlige sammenhænge er ikke tilladt.

Fortrydelsesret

Da du tager dit abonnement i brug øjeblikkeligt, frasiger du dig fortrydelsesretten ved oprettelsen af et abonnement. Du kan dog altid opsige dit abonnement, men kan ikke få pengene retur for den måned der allerede er påbegyndt. Du skal selv sørge for at opsige dit abonnement på din Talentbird profil side.

Opsigelse

Du kan til enhver tid vælge at opsige dit abonnement til ophør af den periode, som du har betalt for. Du kan også vælge at opsige dit abonnement efter udløb af en gratis prøveperiode. Opsigelse af abonnementet sker på din profilside på Talentbird.dk. Her kan du også se, hvornår din nuværende abonnementsperiode udløber. Når dit abonnementet er opsagt har du ikke længere adgang til Talentbird Pro, men vil stadig have adgang til din Talentbird konto og det regulære Talentbird abonnement.

Ændringer i tjenesten, vilkår og priser

Talentbird kan løbende ændre abonnementspriserne. Prisstigninger vil altid blive varslet via e-mail og vil først træde i kraft for den efterfølgende betalingsperiode på dit abonnement. Aftalen kan således opsiges i henhold til de almindelige opsigelsesregler med udgangen af din nuværende betalingsperiode uden at prisstigningen således slår igennem for dig.

Persondata

Personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har ret til indsigt i dine personoplysninger. Du kan ændre i dine ved at benytte profilsiden på Talentbird.dk.

Elektronisk henvendelse

Ved oprettelsen af et abonnement på Talentbird giver du os samtidig samtykke til, at Talentbird må kontakte dig via e-mail med vejledning i, hvordan du får mest ud af dit abonnement samt informationer om opdateringer, ændringer, indhold o.lign. vedr. abonnementet. Du bliver desuden automatisk tilmeldt nyhedsbrevet fra Talentbird, hvor vi vil vise dig produkter, der komplementerer dit abonnement.

Tvister

Tvister skal søges løst i mindelighed. Hvis parterne ikke kan komme til enighed, kan tvisten indbringes for passende klageorgan eller afgøres ved danske domstole og efter dansk ret.

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@Talentbird.dk. Du kan også kontakte vores kundeservice alle hverdage mellem kl. 9-15 på telefon +45 29704546.